EU-Tidende nr. C 106 af 24/04/2010 s. 0049 - 0050
Henstilling nr. U1
af 12. juni 2009
om den lovgivning, der skal finde anvendelse på arbejdsløse, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed
på deltidsbasis i en anden medlemsstat end bopælslandet
(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)
(2010/C 106/15)
DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER,
som henviser til artikel 72, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
, i henhold til hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår
i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
,
som henviser til artikel 11, stk. 3, litra a), og artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 samt artikel 18 i forordning (EF) nr. 987/2009, og
som tager følgende i betragtning:
(1) Når personer, der er bosat på en medlemsstats område, i henhold til den lovgivning, som de er omfattet af, er berettiget til at oppebære ydelser ved arbejdsløshed, bør de have mulighed for at udøve lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed på deltidsbasis på en anden medlemsstats område, samtidig med at de bevarer retten til ydelser ved arbejdsløshed i bopælslandet.
(2) For at undgå eventuelle lovkonflikter er det i disse tilfælde nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse på disse personer i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 883/2004.
(3) I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 anses personer, som modtager kontantydelser i kraft af eller som følge af en lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, for at udøve nævnte aktivitet.
(4) I henhold til artikel 11, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 883/2004 er en person, som udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstats lovgivning.
(5) Det er hensigtsmæssigt at lade de i betragtning 1 ovenfor omhandlede personer være omfattet af lovgivningen i deres bopælsland, både med hensyn til indbetaling af bidrag på grundlag af deres lønnede beskæftigelse eller selvstændige virksomhed og tilkendelse af ydelser.
(6) I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 kan medlemsstaterne fastsætte undtagelser fra forordningens artikel 11-15 [11, 12, 13, 14, 15].
Beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser.
HENSTILLER FØLGENDE TIL DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER OG INSTITUTIONER:
1. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater indgår eller lader de af disse kompetente myndigheder udpegede organer
indgå aftaler i henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 på følgende betingelser:
I henhold til disse aftaler skal personer, som oppebærer ydelser ved arbejdsløshed i bopælslandet, og som samtidig udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed på deltidsbasis i en anden medlemsstat, udelukkende være omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat, både med hensyn til indbetaling af bidrag og tilkendelse af ydelser.
Den institution, som udbetaler ydelserne ved arbejdsløshed i bopælslandet, underretter den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i dette land, om enhver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed på deltidsbasis, som den pågældende udøver i en anden medlemsstat.
Sidstnævnte institution underretter øjeblikkeligt den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område den pågældende person udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed på deltidsbasis, om, den pågældende fortsat er omfattet af lovgivningen i bopælslandet.
2. I henhold til disse aftaler finder de administrative procedurer, der er fastsat i artikel 19-21 [19, 20, 21] i forordning (EF) nr. 987/2009, anvendelse.
3. Den aftale, der er indgået af medlemsstater i henhold til henstilling nr. 18 af 28. februar 1986, og som er vedlagt som bilag, forbliver gyldig i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, med forbehold af punkt 2 i denne henstilling.
4. Denne henstilling offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.
Gabriela Pikorová
Formand for Den Administrative Kommission