Avgjørelse S7
Avgjørelse S7
2012-03-09
EU-Tidende nr. C 107 af 27/04/2010 s. 0008 - 0009
Afgørelse nr. S7
af 22. december 2009
om overgangen fra forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anvendelsen af refusionsprocedurer
(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)
2010/C 107/05
DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER HAR —
under henvisning til artikel 72, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
, i henhold til hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der
opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009
,
under henvisning til artikel 64, stk. 7, og artikel 93 til 97 [93, 94, 95, 96, 97] i forordning (EF) nr. 987/2009 og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 træder i kraft den 1. maj 2010, og forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 ophæves fra samme dato, bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i artikel 90, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 96, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009.
(2) Det er nødvendigt at afklare, hvilken medlemsstat der er debitor og kreditor i de tilfælde, hvor naturalydelser blev tildelt eller godkendt i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72, men hvor refusionen af udgifterne til disse ydelser finder sted efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, især i de tilfælde, hvor kompetencen med hensyn til afholdelsen af udgifterne ændres i henhold til de nye forordninger.
(3) Det er nødvendigt at afklare, hvilken refusionsprocedure der skal anvendes i de tilfælde, hvor ansøgninger om naturalydelser er blevet indgivet i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72, men hvor refusionsproceduren finder sted efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009.
(4) I afgørelse nr. H1, stk. 5, præciseres situationen for de attester (E-blanketter) og de EU-sygesikringskort (herunder den midlertidige sygesikringsattest), som er udstedt inden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009.
(5) Bestemmelserne i stk. 4 i afgørelse S1 og stk. 2 i afgørelse S4 fastlægger de generelle principper for, hvem der har ansvaret for udgifterne til de ydelser, der tildeles på grundlag af et gyldigt EU-sygesikringskort, som også bør gælde i overgangssituationer.
(6) Fra den 1. maj 2010 refunderer de medlemsstater, der ikke er anført i bilag 3 til forordning (EF) nr. 987/2009, de naturalydelser, der ydes til familiemedlemmer, der ikke er bosat i samme medlemsstat som forsikringstageren, og til pensionister og deres familiemedlemmer, på baggrund af de faktiske udgifter i henhold til artikel 62 og 63 i forordning (EF) nr. 987/2009.
(7) Udgifterne til de naturalydelser, der er tildelt i henhold til artikel 19, stk. 1, artikel 20, stk. 1, artikel 27, stk. 1, og artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 883/2004, afholdes af den kompetente institution, der har ansvaret for udgifterne til naturalydelser til familiemedlemmer, der ikke er bosat i samme medlemsstat som forsikringstageren, og til pensionister og deres familiemedlemmer i deres bopælsmedlemsstat.
(8) I henhold til artikel 64, stk. 7, i forordning (EF) nr. 987/2009 kan de medlemsstater, der er anført i bilag 3, fortsat efter den 1. maj 2010 anvende artikel 94 og 95 i forordning (EØF) nr. 574/72 til beregning af det faste beløb.
(9) Ved forordning (EF) nr. 987/2009 indføres der nye procedurer for refusion af udgifter til sundhedspleje med det formål at opnå en hurtigere afregning mellem medlemsstaterne og forhindre en akkumulering af refusionskrav, som forbliver uafregnede i lang tid.
(10) Der er behov for transparens og vejledning for institutionerne i de ovennævnte situationer for at sikre en ensrettet og sammenhængende anvendelse af EU-bestemmelserne.
Beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser —
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
I. Overgangsordninger for fastsættelsen af, hvilken medlemsstat der har ansvaret for udgifterne til en planlagt behandling
og nødvendig pleje set i lyset af kompetenceændringen i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004
1. Hvis en behandling blev givet til en person før den 1. maj 2010, fastlægges kompetencen med hensyn til afholdelsen af udgifterne for denne person i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71.
2. Hvis en person fik tilladelse til at rejse til en anden medlemsstat for dér at få den for den pågældende persons tilstand passende behandling (planlagt behandling) i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72, og behandlingen gennemføres helt eller delvis efter den 30. april 2010, vil udgifterne for hele behandlingen skulle afholdes af den institution, de gav tilladelsen.
3. Hvis en behandling blev påbegyndt over for en person i henhold til artikel 22, stk. 3, litra a), eller artikel 31, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal udgifterne til en sådan behandling afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i disse artikler, selv om kompetencen til at afholde udgifterne for en person har ændret sig i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004. Men hvis behandlingen fortsætter efter den 31. maj 2010, vil de udgifter, der påløber efter den dag, skulle afholdes af den institution, der er kompetent i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004.
4. Hvis en behandling blev tildelt i henhold til artikel 19 stk. 1, eller artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 efter den 30. april 2010 på grundlag af et gyldigt EU-sygesikringskort, der er udstedt før den 1. maj 2010, kan kravet om refusion af udgifter til en sådan behandling ikke afvises med den begrundelse, at kompetencen i forbindelse med en persons udgifter til sundhedspleje har ændret sig i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004.
En institution, der er nødt til at refundere udgifterne til ydelser, der gives på grundlag af det europæiske sygesikringskort, kan anmode om, at den institution, hos hvilken personen var behørigt registreret på tidspunktet for tildelingen af ydelserne, refunderer udgifterne til disse ydelser til den første institution, eller hvis den person ikke var berettiget til at anvende det europæiske sygesikringskort, løser problemet med den pågældende person.
1. Metoden til beregning af de gennemsnitlige udgifter for årene til og med 2009 er underlagt bestemmelserne i artikel 94 og 95 i forordning (EØF) nr. 574/72, også hvis de gennemsnitlige udgifter er indberettet til Revisionsudvalget efter den 30. april 2010.
2. Medlemsstater, der ikke er anført i bilag 3 til forordning (EF) nr. 987/2009, kan i perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. april 2010 enten beregne nye gennemsnitlige udgifter i henhold til artikel 94 og 95 i forordning (EØF) nr. 574/72 eller anvende de gennemsnitlige udgifter, der er indberettet for 2009.
1. De gennemsnitlige udgifter for årene til og med 2009 indberettes til Revisionsudvalget senest den 31. december 2011. De gennemsnitlige udgifter for 2010 indberettes til Revisionsudvalget senest den 31. december 2012.
1. I forbindelse med anvendelsen af overgangsordningen er det ledende princip et godt samarbejde mellem institutionerne, en pragmatisk holdning og fleksibilitet.
2. Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.
Formand for Den Administrative Kommission
Lena Malmberg