EU-Tidende nr. C 106 af 24/04/2010 s. 0026 - 0039
Afgørelse nr. S2
af 12. juni 2009
om de tekniske specifikationer for det europæiske sygesikringskort
(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)
(2010/C 106/09)
DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER HAR —
under henvisning til artikel 72, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
, i henhold til hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår
i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
,
under henvisning til Den Administrative Kommissions afgørelse nr. S1 af 12. juni 2009 om det europæiske sygesikringskort , og
ud fra følgende betragtninger:
(1) For at fremme afholdelsen og refusionen af udgifterne til naturalydelser, der er blevet ydet på grundlag af det europæiske sygesikringskort, er det nødvendigt, at de tre vigtigste aktører, dvs. de forsikrede, yderne og institutionerne, let kan genkende og godtage det europæiske sygesikringskort, som svarer til en særlig model og ensartede specifikationer.
(2) De data, som skal være synlige på det europæiske sygesikringskort, er anført i punkt 7 i Den Administrative Kommissions afgørelse nr. S1. Indførelsen af det europæiske sygesikringskort med synlige data er første etape i en proces, som fører til anvendelse af et elektronisk medium som bevis for retten til naturalydelser under et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat eller bopælslandet. Derfor kan de kompetente institutioner i medlemsstaterne allerede fra første etape desuden vælge at integrere de i denne betragtning nævnte data på et elektronisk medium, som f.eks. en mikrochip eller en magnetstribe.
(3) Når særlige omstændigheder forhindrer udstedelsen af det europæiske sygesikringskort, skal der udstedes en midlertidig sygesikringsattest, som svarer til en særlig og ensartet model.
Beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser —
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
1. Modellen og specifikationerne for det europæiske sygesikringskort fastlægges i overensstemmelse med reglerne i bilag I til denne afgørelse.
2. Den midlertidige sygesikringsattest udfærdiges efter modellen i bilag II til denne afgørelse.
3. Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.
Gabriela Pikorová
Formand for Den Administrative Kommission
I overensstemmelse med de relevante afgørelser fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger indeholder det europæiske sygesikringskort et sæt "visuelt læsbare" minimumsdata, til brug i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor kortindehaveren er forsikret eller har bopæl, og som:
- identificerer den forsikrede, den kompetente institution og kortet
- angiver retten til behandling under et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat.
De modeller, som ses herunder, er baseret på de tekniske specifikationer, der er angivet i dette dokument, men skal kun betragtes som illustrerende eksempler.
Figur 1
Eksempel på forside
Figur 2
Eksempel på bagside
Medens rækkefølgen af de visuelt læsbare data er identisk i de to modeller, dvs. uafhængigt af, hvilken side der benyttes til det europæiske sygesikringskort, er for- og bagside forskelligt opbygget. Dette er et kompromis mellem kravet om en særlig model til det europæiske kort og den forskellige opbygning af de to sider, samtidig med at den overordnede stil for for- og bagsiden opretholdes.
Angivelse |
Dokumenttitel/beskrivelse |
Udstedelsesdato |
ISO 3166-1 |
Koder for navne på lande og deres underinddelinger. Del 1: Landekoder |
1997 |
ISO/IEC 7810 |
Identifikationskort — Fysiske karakteristika |
1995 |
ISO/IEC 7816 |
Identifikationskort — Kort med integrerede kredse |
|
Del 1:Fysiske egenskaber |
1998 |
|
Del 2:Dimensioner og placering af kontakter |
1999 |
|
ISO 8859serier |
8 bit single-byte kodede grafiske tegnsæt Del 1-4: Latinsk alfabet nr. 1 til 4 |
1998 |
EN 1867 |
Maskinlæsbare kort. Anvendelse i sundhedsvæsenet. Nummersystem og procedure for registrering af udgiveridentifikator |
1997 |
Såfremt kortet er forsynet med mikroprocessor, er denne placeret på forsiden. Såfremt kortet er forsynet med magnetstribe, er denne placeret på bagsiden. Har kortet hverken mikroprocessor eller magnetstribe, vil forsiden være den side, hvorpå oplysningerne i dette dokument er placeret.
Det europæiske sygesikringskorts format overholder ID-1-formatet (53,98 mm højt, 85,60 mm bredt og 0,76 mm tykt). Hvis det europæiske sygesikringskort udformes som en mærkat, der klæbes på bagsiden af det nationale kort, vil ID-1-tykkelsen imidlertid ikke kunne overholdes.
Baggrunden er opdelt i to dele af en lodret akse, som opdeler kortet i en del 1 på venstre side (53 mm bred) og en del 2 på højre side.
Følgende "markeringslinjer" skaber 4 felter:
- 3 lodrette linjer
a) 5 mm fra kortets venstre kant
b) 21,5 mm fra kortets venstre kant
c) 1 mm fra kortets højre kant
- 3 vandrette linjer
d) 2 mm fra kortets øverste kant
e) 17 mm fra kortets øverste kant
f) 5 mm fra kortets nederste kant.
a) Kort uden chip
b) Chipkort
Baggrunden er opdelt i to dele af en vandret akse, som opdeler kortet i to lige store dele. Den øverste del er del 1, og den nederste er del 2.
Følgende markeringslinjer skaber 5 felter:
- Symmetrisk
g) 9 mm fra kortets venstre kant
h) midt på kortet
i) 9 mm fra kortets højre kant.
- Lodret
j) 3 mm fra kortets venstre kant
k) 3 mm fra kortets højre kant.
- Vandret
l) midt på kortet
m) 2 mm fra kortets nederste kant.
c) Med magnetstribe
d) Uden magnetstribe
- Datafeltet udgøres af en hvid baggrundsstribe til hver enkelt datalinje (se nedenfor).
Der er anvendt skyggeeffekt i del 2 og i datafeltet for at give en reliefvirkning, hvor lyset falder ind fra kortets øverste venstre hjørne.
Det frie område har samme farve enten som del 2 (uden skyggeeffekten) eller datafeltet.
EU-kendetegnet består af europaflagets stjerner i hvid:
- Når det er placeret på kortets forside, har det en diameter på 15 mm og er placeret lodret under linje "d" og vandret centreret i baggrundens del 2.
- Når det er placeret på kortets bagside, har det en diameter på 10 mm og er placeret symmetrisk om den lodrette "i"-akse og centreret i forhold til det frie område.
Der anvendes et alternativt kendetegn, når der skal udstedes et europæisk sygesikringskort for lande, som ikke er medlemmer af Den Europæiske Union.
Datafeltet udgøres af hvide datastriber (5 når kortet er trykt på forsiden og 4 når kortet er på bagsiden), som er 4 mm høje og placeret med 2 millimeters mellemrum.
- Når kortet er på forsiden, er datafeltet placeret midt imellem de lodrette linjer "b" og "c" og de vandrette linjer "e" og "f".
- Når kortet er på bagsiden, er datafeltet placeret symmetrisk omkring den lodrette "h"-akse, mellem de lodrette linjer "j" og "k" og over den vandrette linje "m".
Det frie område er et felt, som er placeret på bagsiden af det europæiske kort og er til rådighed for nationale formål. Det kan for eksempel benyttes som stribe til underskrift eller tekst, logoer eller andre tegn. Indholdet af dette område har dog ingen retsgyldighed, men udelukkende informativ værdi.
Dette område er placeret som følger:
- Når det europæiske kort er på forsiden af et kort, er bagsiden et frit område uden specifikationer.
- Når det europæiske kort er bagsiden af et andet kort, vil der være et frit område til rådighed på bagsiden af kortet (10 mm højt og 52 mm bredt), som ikke er omfattet af andre specifikationer end dets dimensioner. Det er placeret symmetrisk omkring den lodrette "h"-akse og centreret i området mellem magnetstriben og datafelterne. Her kan kortudstederen placere en stribe til underskrift eller tekst.
- Når der ikke er nogen magnetstribe, er det frie område 20 mm højt i stedet for 10 mm.
Feltnavn |
Kortnavn |
Beskrivelse |
Kortets almindelige navn, jf. Den Administrative Kommissions afgørelse nr. 190 |
Placering |
Når kortet er på forsiden: under den vandrette linje "d" og til højre for den lodrette linje "a". Når kortet er på bagsiden: symmetrisk placeret omkring den lodrette "h"-akse og centreret i området mellem magnetstriben og kortets øverste kant. |
Værdier |
Værdien angives på et af de officielle EU-sprog baseret på: "European Health Insurance Card" |
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende, anvendt som versaler og ikke-fed typografi, punktstørrelse 7 når kortet er på forsiden — punktstørrelse 6 når kortet er på bagsiden — hvid, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde samt normal tegnplacering og -afstand. |
Længde |
40 tegn |
Kommentar |
Kortnavnets nøjagtige ordlyd på den udstedende medlemsstats sprog er helt og holdent medlemsstatens ansvar. |
Feltnavn |
Rubrikoverskrift |
Beskrivelse |
Rubrikoverskriften angiver datafeltets indhold. |
Placering |
Øverst i hvert af de personlige datafelter. Venstrestillet for rubrikoverskrifter i kortets venstre side og højrestillet for rubrikoverskrifter i kortets højre side. |
Værdier |
Værdierne angives på et af de officielle EU-sprog og skal omfatte følgende (idet engelsk anvendes som udgangssprog for teksten): 1.(ingen rubrikoverskrift for blanketidentifikator) 2.(ingen rubrikoverskrift for den udstedende medlemsstats landekode) 3.Efternavn 4.For og mellemnavn(e) 5.Fødselsdato 6.Personnummer 7.Institutionens identifikationsnummer 8.Kortets identifikationsnummer 9.Udløbsdato |
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende i kursiv, ikke-fed typografi, punktstørrelse 5, hvid, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde og normal tegnplacering og -afstand. Linjeafstand på 2 punkter plus tegnstørrelsen. |
Længde |
Efter behov i henhold til de ovenfor angivne værdier |
Kommentar |
Hver rubrikoverskrift identificeres entydigt med et nummer, hvilket muliggør overlapning af kortene på forskellige sprog. Rubrikoverskrifternes nøjagtige ordlyd på den udstedende medlemsstats sprog er helt og holdent medlemsstatens ansvar. |
Feltnavn |
Udstedelseslandets ID-nummer |
Beskrivelse |
Identifikationskode for kortudstederens stat. |
Placering |
Felt 2: centreret i EU-kendetegnet med et 4 mm højt og 4 mm bredt hvidt felt. |
Værdier |
Den 2-cifrede ISO-landekode (ISO 3166-1) |
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende, anvendt som versaler og ikke-fed typografi, punktstørrelse 7, sort, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde og normal tegnplacering og -afstand. |
Længde |
2 tegn. |
Kommentar |
I stedet for "GB" anvendes koden "UK", som er ISO-landekoden for Det Forenede Kongerige. Der anvendes en enkelt kode for hver medlemsstat. |
De personlige dataelementer har følgende fælles kendetegn:
- Overholdelse af EN 1387, for så vidt angår tegnsættet: latinsk alfabet nr. 1-4 (ISO 8859-1 til 4)
- Såfremt det af pladshensyn er nødvendigt at forkorte elementer, skal dette angives med punktum.
Dataene vil enten blive påført via lasergravering eller termoprint, men ikke med ophøjet relief.
Det enkelte dataelement vil blive placeret i datafeltet i henhold til nedenstående skemaer.
Figur 3
Forsidemodel til datafeltet
Figur 4
Bagsidemodel til datafeltet
Feltnavn |
Tomt felt |
Beskrivelse |
|
Placering |
Felt 1: - Når kortet er på forsiden: under den vandrette linje "d" og til venstre for den lodrette linje "c" - Når kortet er på bagsiden: symmetrisk placeret omkring den lodrette "g"-akse og centreret i forhold til det frie område. I begge tilfælde er det placeret i et 4 mm højt og 10 mm bredt hvidt felt. |
Det bør bemærkes, at kortindehaveren eventuelt ikke er den forsikrede, men en begunstiget person, da kortet er individuelt.
Feltnavn |
Kortindehavers navn |
Beskrivelse |
Kortindehaverens efternavn, som det bruges i den udstedende medlemsstat. |
Placering |
Felt 3 |
Værdier |
|
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende, anvendt som versaler og ikke-fed typografi, punktstørrelse 7, sort, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde og normal tegnplacering og -afstand. Venstrestillet. Linjeafstand på 3 punkter plus tegnstørrelsen. |
Længde |
Op til 40 tegn. |
Kommentar |
Efternavnsfeltet kan omfatte titel, præfiks eller ethvert andet navnetillæg eller -præfiks. |
Feltnavn |
Kortindehaverens for- og mellemnavn(e) |
Beskrivelse |
Kortindehaverens for(- og mellem)navn(e), som de bruges i den udstedende medlemsstat. |
Placering |
Felt 4 |
Værdier |
|
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende, ikke-fed typografi, punktstørrelse 7, sort, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde og normal tegnplacering og -afstand. Venstrestillet. Linjeafstand på 3 punkter plus tegnstørrelsen. |
Længde |
Op til 35 tegn. |
Kommentar |
Feltet til for- og mellemnavn(e) kan indeholde initialer. |
Feltnavn |
Fødselsdato |
Beskrivelse |
Kortindehaverens fødselsdato i overensstemmelse med brugen i den udstedende medlemsstat. |
Placering |
Felt 5 |
Værdier |
DD/MM/ÅÅÅÅ, hvor D står for dag, M for måned og Å for år. |
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende, ikke-fed typografi, punktstørrelse 7, sort, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde og normal tegnplacering og -afstand. Venstrestillet når kortet er på forsiden, men højrestillet, når kortet er på bagsiden. Linjeafstand på 3 punkter plus tegnstørrelsen. |
Længde |
10 tegn, inklusive en skråstreg mellem hver gruppe. |
Kommentar |
Feltnavn |
Kortindehaverens personnummer |
Beskrivelse |
Det personnummer, der anvendes af den udstedende medlemsstat. |
Placering |
Felt 6 |
Værdier |
Jf. det anvendte personnummer. |
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende, ikke-fed typografi, punktstørrelse 7, sort, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde og normal tegnplacering og -afstand. Højrestillet når kortet er på forsiden, men venstrestillet når kortet er på bagsiden. Linjeafstand på 3 punkter plus tegnstørrelsen. |
Længde |
Op til 20 tegn til ID-koden. |
Kommentar |
Kortindehaverens personnummer, eller, når dette nummer ikke eksisterer, personnummeret på den forsikringstager, fra hvem kortindehaverens rettigheder er afledt. Der kan ikke afsættes et felt på kortet specifikt til personlige oplysninger såsom køn eller familiemedlemmets status. Disse kan til gengæld være indeholdt i personnummeret. |
Feltnavn |
Institutionens navn |
Beskrivelse |
"Institutionen" er den kompetente forsikringsinstitution. |
Placering |
Felt 7, del 1. |
Værdier |
Institutionens forkortelse angives i stedet for det fulde navn. |
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende, anvendt som versaler, ikke-fed typografi, punktstørrelse 7, sort, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde og normal tegnplacering og -afstand. Felt 7 er højrestillet, og del 1 ligger til højre for del 2. Linjeafstand på 3 punkter plus tegnstørrelsen. |
Længde |
Op til 15 tegn. Del 1 og del 2 vil være adskilt af to mellemrum og en bindestreg. Længden af denne del kan udvides, i det omfang længden af del 2 kan reduceres. |
Kommentar |
Forkortelsen angives for at gøre det muligt at opdage eventuelle dataregistreringsproblemer med institutionens identifikationskode (felt 7, del 2) og derigennem sikre en vis kvalitetskontrol af institutionens identifikationsnummer. Institutionens fulde navn vil blive angivet på grundlag af institutionens forkortelse eller identifikationskode, f.eks. med et onlineværktøj, som er tilgængeligt på internettet. Forkortelsen indeholder ikke punktummer. |
Feltnavn |
Institutionens identifikationsnummer |
Beskrivelse |
Identifikationskode tildelt i nationalt regi til "institutionen", dvs. den kompetente forsikringsinstitution. |
Placering |
Felt 7, del 2. |
Værdier |
Jf. den nationale kodeliste over kompetente institutioner. |
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende, ikke-fed typografi, punktstørrelse 7, sort, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde og normal tegnplacering og -afstand. Felt 7 er højrestillet, og del 2 ligger til venstre for del 1. Linjeafstand på 3 punkter plus tegnstørrelse. |
Længde |
Mellem 4 og 10 tegn. |
Kommentar |
Supplerende ajourførte og historiske data, som kan være nødvendige for at kunne kommunikere med institutionen, kan gøres tilgængelige på internettet gennem et videncenter. Den kompetente institution er ikke nødvendigvis kontaktorganet eller den organisation, der står for mellemstatslig refusion, eller det organ, der rent teknisk er ansvarligt for udstedelse af det europæiske sygesikringskort. Denne oplysning kan også gøres tilgængelig på internettet gennem et videncenter. |
Feltnavn |
Kortets logiske identifikationsnummer |
Beskrivelse |
Individuelt logisk nummer, som har til formål entydigt at identificere kortet, og som kortudstederen tildeler det enkelte kort. Det består af to dele, nemlig udstederidentifikationsnummeret og kortets løbenummer. |
Placering |
Felt 8 |
Værdier |
De første 10 tegn identificerer kortudstederen i overensstemmelse med standard EN 1867 af 1997. De sidste 10 cifre udgør det unikke løbenummer. |
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende, ikke-fed typografi, punktstørrelse 7, sort, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde og normal tegnplacering og -afstand. Linjeafstand på 3 punkter plus tegnstørrelsen. |
Længde |
20 tegn (idet kortets unikke løbenummer indledes af det antal nuller, der er nødvendige for at nå op på 10 cifre). |
Kommentar |
Medlemsstater, som udsteder europæiske sygesikringskort uden en elektronisk komponent, kan anvende en ad hoc-registreringsprocedure ved tildeling af udstederidentifikationsnummeret frem for den officielle procedure, der er beskrevet i standard EN 1867. Dette logiske kort-ID-nummer skal gøre det muligt at sammenholde kortets oplysninger med de oplysninger, som udstederen ligger inde med for samme logiske nummer, bl.a. for at mindske risikoen for svig og afsløre fejl i dataindtastningen, når oplysninger fra kortet behandles i forbindelse med refusionskrav. |
Feltnavn |
Udløbsdato |
Beskrivelse |
Den dato, på hvilken retten til at modtage sygehjælp under et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat end den udstedende medlemsstat ophører. |
Placering |
Felt 9 |
Værdier |
DD/MM/ÅÅÅÅ, hvor D står for dag, M for måned og Å for år. |
Format |
Skrifttype "Verdana True Type" eller tilsvarende, ikke-fed typografi, punktstørrelse 7, sort, med en knibning på 90 % af den normale tegnbredde og normal tegnplacering og -afstand. Højrestillet. Linjeafstand på 3 punkter plus tegnstørrelsen. |
Længde |
10 tegn, inklusive en skråstreg mellem hver gruppe. |
Kommentar |
En medlemsstat vil være berettiget til at kræve refusion af udgifter til sygehjælp udredt inden for kortets gyldighedsperiode, selv om perioden for ret til ydelser måtte være forskellig fra kortets gyldighedsperiode. |
Kortudstederen har det fulde ansvar for alle sikkerhedsforanstaltninger, idet udstederen er bedst stillet med hensyn til at vurdere trusler og træffe passende modforanstaltninger.
Når det europæiske kort placeres på bagsiden af det nationale kort, vil det være omfattet af alle de sikkerhedsforanstaltninger, som gælder for de nationale kort. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning foreslås det imidlertid, at visse data skal have de samme værdier på begge sider af kortet.
Såfremt det vurderes, at der er behov for andre sikkerhedselementer end de herover omtalte (f.eks. et billede af kortholderen), vil de blive angivet på den anden side af kortet.
Den attest, som midlertidigt erstatter det europæiske sygesikringskort (i det følgende benævnt "attesten"), kan kun efter anmodning udleveres til den forsikrede til midlertidig erstatning for det europæiske kort.
Attesten har det samme format i alle medlemsstater og indeholder de samme data — i samme rækkefølge — som det europæiske kort (felt 1-9) samt oplysning om attestens oprindelsessted og gyldighedsperiode (felt a-d).
[1] De tekniske detaljer vedrørende farvesætningen kan fås ved henvendelse til Den Administrative Kommissions sekretariat. De vil blive leveret i et hensigtsmæssigt format i overensstemmelse med bedste praksis inden for den professionelle grafiske sektor (dvs. som Quark Xpress-fil. Farvesætningen er fire farver (CMYK), og alle billeder er i TIFF-format).